Din bolig » Opsigelse og fraflytning

Opsigelse

Når du skal fraflytte din bolig, er der en række aktiviteter der skal løbe af stablen. Som det første skal din bolig opsiges. 

Sådan siger du din bolig op (Link til AAB.dk)

Når boligen er opsagt og fraflytningsdatoen fastsat, skal din bolig genudlejes. Der skal foretages et fraflytningssyn og din bolig skal istandsættes. Som det sidste vil du modtage en flytteafregning.


Din bolig skal genudlejes
Det betyder, at AAB´s udlejning sender tilbud ud til interesserede boligansøgere, der står på venteliste. De vil - på nøje aftalte tidspunkter - komme på besøg, for at se din bolig. 


Fraflytningssyn
Ca. en måned før fraflytning vil du modtage en indkaldelse til syn af din bolig. Fraflytningssynet foretages af AAB's vurderingsinspektører. Ved fraflytningssynet gennemgås din bolig og en fraflytningsrapport udarbejdes. Rapporten gennemgår vedligeholdelsesstanden i din bolig. Fraflytningssynet er både praktisk og juridisk en vigtig del af flytteprocessen, både for dig og din boligafdeling. 


Istandsættelse af boligen
Hvordan istandsættelse af boligen skal foregå ved fraflytning, afhænger af hvilken type vedligeholdelsesordning - A eller B - I har valgt at køre efter i Jeres boligafdeling. Flertallet af AAB's boligafdelinger benytter sig af A-ordningen.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Boligforeningen AAB - afdeling 42 | Lilletoften 28 a | 2740 Skovlunde | Tlf.: +45 44 94 40 36